Entries by Henrik Dahl (37)

Aktuel Arkæologi på stand by

Det er med beklagelse vi må meddele vore abonnenter, støtter og gode venner, at vi af økonomiske og arbejdsmæssige grunde ikke kan fortsætte udgivelsen af det trykte magasin Aktuel Arkæologi.

De administrative "udfordringer" er blevet for omfattende og ressourcekrævende. Det er ikke lykkedes at finde frivillig arbejdskraft til opgaverne, hvorfor vi i en tid har måttet betale dyrt for professionel assistance. Det har bragt AA i en situation, hvor vi ikke kan fortsætte og har derfor måttet lukke forlaget, - pengekassen er tom! 

7 numre

Siden starten i 2003 har vi udgivet 7 numre og skabt et arkæologisk blad og en website, med appel til såvel amatører som professionelle og til mange kulturhistorisk interesserede, der her kunne følge de seneste resultater og fund fra den arkæologiske verden.

 

Aktuel Arkæologi har opnået stor anerkendelse og fået mange rosende ord med på vejen. 

Et højdepunkt var det, da bladet blev tildelt Vesterbyfondets Publikationspris i 2004. Bladets uafhængighed, det redaktionelle indhold og moderne udformning er faldet i manges smag og selvom abonnentallet steg og steg, var det alligevel ikke muligt at tiltrække den nødvendige frivillige arbejdskraft i bladets opstart. Interessen og opbakningen med stof til bladet var ganske overvældende; men et moderne magasin har brug for professionelle folk, ikke mindst til marketing, logistik og administration.

Aktuel Arkæologi kom til verden i de år, hvor regeringens masterplan om afvikling af portostøtten blev gennemført og, hvor portoen som en følge af den førte politik steg fra 4,40 til 15,- kr. pr. nummer. Det blev en alvorlig streg i regningen og for ca. 500 danske fagblade betød det lukning. Andre udkommer nu med lavere frekvens og markante prisstigninger. Som en ekstra klods om benet, der især tynger virksomheder med mange offentlige kunder, er de nye krav om elektronisk fakturering til alle offentlige virksomheder.

Vi valgte at tackle udfordringen ved at investere i et elektronisk abonnements- og faktureringssystem, for at blive i stand til at servicere vore godt 250 offentlige kunder (biblioteker, museer osv.) med de ny elektroniske fakturaer (EAN) i overensstemmelse med de stillede krav.

Det blev desværre en kostbar fejltagelse! Man var ikke rigtig klar til EAN-systemet og da slet ikke i de offentlige institutioner, som skulle håndtere det ny. Set i bakspejlet skulle vi have opgivet at sælge bladet til bibliotekerne. Det havde måske kostet os hen ved 200 abonnenter, men det havde været et langt mindre tab i forhold til de problemer vi løb ind i, og som vi ikke forudså. Et moderne elektronisk administrationssystem, ville kunne løse alle vore problemer! - troede vi!

- men det kan altså gå ret så skævt ved indførelse af nyt "elektronisk isenkram, og det gjorde det ...."  Det ny system betød nye problemer og nu på områder, som hidtil havde fungeret tilfredsstillende. Der opstod kaos i abonnementstyringen og efterhånden blev det de administrative problemer der kom i fokus. Midt i forløbet sagde vi farvel til en totalt inkompetent bogholder, som vi betalte mange penge for at løse opgaven og efterfølgende betalte vi påny for at få et professionelt revisionsfirma til at assistere med oprydningen i det opståede abonnentkaos.

Det fagligt arkæologiske og fremstillingen af bladet har fungeret fint. Vi har udgivet syv numre, som for hver gang er blevet bedre og bedre. Siden bladets start har hverken grafiker, redaktør eller artikelforfattere fået betaling for deres arbejde. De har lagt i tusindvis af gratis arbejdstimer i projektet. Det holder naturligvis ikke i det lange løb.

Dahls forlag lukket

Det der skulle have været sjovt og et udfordrende arbejde med et dejligt blad, er endt i et økonomisk og administrativt hængedynd. Jeg har lukket forlaget og dermed skal der findes en ny kurs for Aktuel Arkæologi  f.eks. i et samarbejde med et prof. forlag.

Vi vil bringe nyt her på aktuelarkaeologi.dk

 

Henrik Dahl

redaktionen@aktuelarkaeologi.dk

 

Posted on marts 27, 2006 by Registered CommenterHenrik Dahl | Comments Off

Dronningen fortæller oldtidshistorie

Dronning_MFJensen.jpg

 

Dronningen er en fremragende fortæller. Det kan dk4’s seere opleve torsdag den 12. januar, hvor Dronningen beretter om sin arkæologiske interesse og de mange oplevelser, hun har haft på udgravninger i både ind- og udland.

Der er ikke den egn af Danmark, hvor Dronningen ikke har kigget fagfolkene over skuldrene på en arkæologisk udgravning. Et af de steder, hun holder af at se på oldtidsminder, er Bornholm.

Her beså hun sidste sommer blandt andet et helt nyfundet område med helleristninger, og hun er en ivrig og interesseret gæst. Dronningen er nemlig spørgelysten, når hun vandrer rundt i den arkæologiske arbejdsmark, og hun har da også en faglig baggrund at spørge ud fra. Som ung læste den unge tronfølger nemlig arkæologi i både Cambridge og Århus, men selv anser Dronningen sig i dag som hobbyarkæolog. Ved dk4´s besøg på Amalienborg, er det kulturredaktør Frantz Howitz, der er den spørgelystne - og der er nok at spørge om. Frantz Howitz har rapporteret fra arkæologiske udgravninger på dk4 gennem de sidste 7 år – blandt andet i programserien ”Arkæologien Rundt”.

Resultatet af mødet på Amalienborg blev til en samtale om blandt andet de store krigsofferfund i Illerup Ådal, som Dronningen beså første gang allerede som 12-årig.”Det blev til en pragtfuld dag med gummistøvler på og en masse mudder. Det er jo lige noget for en 12-årig”, husker Dronningen, der allerede fik sin interesse for den danske oldtid vakt gennem en barnepige og en god skolelærer ved Trend med en privat samling oldsager. I eftersommeren 2003 åbnede Dronningen den store permanente udstilling ”Illerup Ådal – fjendens ansigt” på Moesgård Museum, og det var selvfølgelig en stor glæde for hende at følge det projekt helt til dørs, som hun havde fulgt så nøje siden 1952.

For mange lyder emnet ”arkæologi” måske kedeligt, men ikke desto mindre er ”Majestæten og arkæologien – samtale med en hobbyarkæolog” et festligt program med en yderst slagfærdig Dronning. Sjældent er hun oplevet så åben og engageret som her. Kærligheden til arkæologien lyser ud af hende i denne helt unikke samtale.

”Majestæten og arkæologien – samtale med en hobbyarkæolog” sendes første gang på dk4 torsdag den 12. januar klokken 22.10 og genudsendes i dagene derefter på forskellige tider af døgnet:

12/1 kl. 22:10 14/1 kl. 11:30 samt kl. 19:00 15/1 kl. 07:30 16/1 kl. 14:20 19/1 kl. 12:30 20/1 kl. 08:35 22/1 kl. 22:35
Posted on januar 6, 2006 by Registered CommenterHenrik Dahl | Comments Off

NR 7 er udkommet

forside7.jpg tegn abonnement

Vemmings Kanoner
af Peter Vemming
Middelaldercentrets forsøg med fortidens krudt og kanoner

HØJAKTUELT

Jættestuebyggeri
af Svend Illum Hansen
Ny viden om jættestuernes konstruktion.

NYT FUND

Jættebro
af Michael Vennersdorf
Ravkæde blandt fundene på Jættebro gravpladserne på Bornholm

Guldkurven
af Klaus Thorsen
Endnu et spændende detektorfund fra Bornholm.

Korpen flyger
av Leif Arvidsson
Fågelbrosch och korp i tumlande luftlek.

Man bryter ny väg när man går 
av Raimond Törn

Åsum - en bebyggelse til Aserne
af Jesper Hansen
Udgravninger i tilknytning til Ring III–projektet umiddelbart øst for Toruplund, ved Åsum øst for Odense.

KULTURARV
Færøske fortidsminder går til havs
af Steffen Stummann
Erosion truer flere færøske fortidsminder, og ifølge fredningsloven fra 1948
er samtlige jordfaste fortidsminder pr. definition fredede....

TEMA
Oldsager under hammeren

Brak-Teater
Sjælden guldbrakteat på Bruun-Rasmussen

Vogt Dem for efterligninger
af Mogens Bo Henriksen
Frisklavede „oldsager“ udbydes  
til salg på netauktioner i stort omfang.
Hindsgavldolkens moderne „fætter“ og
en aktuel beretning om et falsk krumsværd.
Se Planche og fotos af falske sager! 
og se hvor svært det er, at se forskel på ægte eller falsk!

Posted on juni 25, 2005 by Registered CommenterHenrik Dahl | CommentsPost a Comment | References4 References

Stenålderssymposium i Sverige

Under två dagar presenterades 18 föredrag och flera högintressanta diskussioner utspann sig mellan deltagarna. Från de södra delarna av landet presenterades resultat från de arkeologiska undersökningarna inför Öresundsförbindelsen och Citytunneln i Malmöregionen samt E22 i östra Skåne. Från den västra delen av landet fick vi inblickar i undersökningar från främst Göteborgsregionen och Bohuslän medan det från Mellansverige presenterades arkeologiska resultat från Örebro i väster till Stockholmsregionen i söder och Dalälven i norr. Från den norra delen av landet presenterades slutligen också nya tolkningar av stenåldersboplatsen vid Bjästamon.

Varvat med dessa redogörelser presenterades dessutom flera probleminriktade föredrag, vilka bland annat berörde tolkningar av anläggningar och konstruktioner på stenåldersboplatser. Även flera djupdykningar inom grävmetodik och fyndproblematik hanns med ... Riksantikvarieämbetet

Posted on april 26, 2005 by Registered CommenterHenrik Dahl in , | CommentsPost a Comment

Hesteritualer i yngre jernalder

Frans-Arne Stylegar: Den arabiske forfatteren Ibn Fadlān skriver blant annet følgende om gravritualene hos de nordiske ’rus’ han møtte ved Volga: "Når det gjelder den rike, så samler de sammen formuen hans og deler den i tre deler; en tredjedel går til familien hans, for en tredjedel lager de klær til ham, og for en tredjedel lager de nabīd, som de drikker den dagen trellkvinnen hans dreper seg selv og blir brent sammen med sin herre. (…) Så kom de med en hund, skar den i to halvdeler og kastet den i skipet. Derpå kom de med alle våpnene hans og la dem ved siden av ham. Så tok de to hester og lot dem løpe til de svettet. Derpå hugg de dem i stykker med sverdet og kastet kjøttet av dem i skipet. Likeens kom de med to kuer. Også dem hugg de i stykker og kastet dem i skipet. Så kom de fram med en hane og en høne, drepte dem og kastet dem i det (skipet)” (Ibn Fadlān, § 87-89). I beskrivelsen av hvordan ’rus’ tok ”to hester og lot dem løpe til de ble svette” før de ofret dem, ligger en interessant mulig forbindelse mellom døderitualer og hestekamper – mellom blothester og skeidfoler, om man vil. I denne forbindelsen aner man dessuten et svar på spørsmålet om hvordan de hester som ble ofret i forbindelse med døderitualene i yngre jernalder, ble valgt ut ... Arkeologi i nord

Kongemosegrav i Tybrind Vig

 

 

 

 

 

Underkæbe fra fundet er dateret til
Yngre Kongemose

 

Under recognoscering på den undersøiske jægerstenalderboplads ved Tybrind Vig på Vestfyn,  har Marinarkæologisk Gruppe i Fredericia gjort et nyt og i særklasse sensationelt fund på den i forvejen berømte og vigtige boplads fra ældre Ertebølletid. Alt omkring fundsituationen tyder nemlig på, at man med det ny fund har lokaliseret en dobbeltgrav indeholdende en ældre og en yngre person. Graven ligger ganske tæt på det kendte "Tybrine"gravfund, - en ung mor lå her begravet med sit nyfødte barn. Dette fund blev ligeledes gjort af Marinarkæologisk Gruppe og blev udgravet i 1976. Fundet er dateret til ældre ertebølletid. 

Det nye fund består af det meste af to kranier der lå fritskyllet men stadig in situ på havbunden. Dykkere fra gruppen har holdt lokaliteten under opsyn igennem et stykke tid og optaget enkelte skeletdele der er sendt til undersøgelse på Moesgård Museum ved Århus. C14 datering af kranie- og skeletdele har nu overraskende vist at fundet dateres til mellem -5.470-5320 f.Kr. og at det tidsmæssigt hører til i Yngre Kongemosetid. Det er således et af de ældste gravfund nogensinde fra dansk grund, hvis nærmeste lighed skal findes i Korsør Nor fundet, som er nogle hundrede år yngre. 

Lokaliteten i Tybrind Vig har ikke tidligere kunnet præstere fund fra Kongemosetid, men nu kan det regnes for overvejende sandsynligt, at der udover de rige ertebøllefund på lokaliteten også skjuler sig en ældre boplads fra Kongemosetid i tilknytning til dobbeltgraven. De helt unikke bevaringsforhold på lokaliteten giver arkæologerne en fantastisk mulighed for at gøre helt nye iagttagelser om datidens mennesker. Efterårets fund af bl.a. nogle ejendommelige tilskårede barkstykker liggende tæt ved graven vidner allerede på forhånd om det potentiale som det ny fund indeholder.

 

Bemærk barkstykkets fer-not udkæring der måske gør det muligt at vikle den tykke bark omkring et objekt. Måske er det direkte knyttet til dobbeltgraven?

Når organisk materiale er så velbevaret (se foto af barkstykket) må de arkæologer og videnskabsfolk der skal forestå udgravningen i nærmeste fremtid udvise den allerstørste omtanke, da de her kan forvente hidtil uopnåelige og uprøvede muligheder for at hente ny og værdifuld information om datidens mennesker. Der er nemlig tale om et af de mest velbevarede og lovende fund fra dansk jægerstenalder gennem mange år. Aktuel Arkæologi venter spændt på resultaterne. Udgravningen forventes at starte i slutningen af maj måned og vi vil naturligvis rapportere derfra med undervandsfotos og reportage så vore læsere kommer på første parket i de kommende numre af Aktuel Arkæologi.

Henrik Dahl, Aktuel Arkæologi

Ups! fejl i betalingskort

Der er opstået et problem med vore senest udsendte indbetalingskort, som vi har sendt til ca. 100 abonnenter den 22.marts 2005. Indbetalingskortet vil først virke fra og med mandag den 4.april,

Det er Kodelinien med nummer +71 ---82723102 som først virker efter en PBS opdatering af kortsystemet på fredag! 
Vent derfor med betalingen til efter den 4.april.

Nyt kontoudtog kuverteres med nr 7 og sendes til alle vore abonnenter. Dermed forsøger vi at fange eventuelle fejl, der kan være opstået som følge af overgangen til det ny edb-system.

bogholderiet
AKTUEL ARKÆOLOGI

PS! edb-system betyder måske - elleve-dage-bagud system?

 

Posted on marts 29, 2005 by Registered CommenterHenrik Dahl | CommentsPost a Comment | References1 Reference

Dokumentär om Expedition Vittfarne i Sveriges Television i påsk

Vittfarne.gif

De gæve nutidsvikinger bag 'Expedition Vittfarne', Föreningen Vittfarne, har tilsendt redaktionen følgende informationer:

"Vittfarne" sänds i SVT 2 måndagen den 28 mars (annandag påsk) kl. 19.00. Repris i SVT 2 torsdagen den 31 mars kl. 16.25.

"Vittfarne" sänds i SVT Europa måndagen den 28 mars (annandag påsk) kl. 23.35. Repris i SVT Europa torsdagen den 31 mars kl. 13.10.

"Vittfarne" - svensk dokumentär från 2004 (60 minuter).

Sommaren 2004 genomförde Föreningen Vittfarne en vetenskaplig expedition i vikingahövdingen Ingvar den Vittfarnes kölvatten. Ingvar och hans män tros ha gjort samma resa i österled med 30 skepp åren 1036-1041. Resan, som beskrivs på trettiotalet runstenar i mellansverige, i den isländska sagan och i den georgiska krönikan, gick från Gammalsvenskby i Ukraina, genom Ryssland och Georgien, till Baku i Azerbajdzjan. Den vetenskapliga expeditionen tog drygt tre månader att genomföra och Sveriges Television hade en fotograf med under resan.

Läs mer på:

http://www.vittfarne.com

http://svt.se

Efterskrift (11.3.05): Ni som följer Vittfarneexpedition bör känna till att vi utsätts för en sabotagekampanj inför TV-premiären. Ni kan istället följa händelseutvecklingen här:

http://www.historiska.se/histvarld/forum/topic.asp?TOPIC_ID=1284
 

Istidsbakterie genoplivet

En bakterie, der har siddet indefrosset i en 32.000 årig sø i Alaska, er bragt til live igen.

Efter at videnskabsmænd havde optøet isen, begyndte den hidtil uopdagede bakterie at svømme rundt på mikroskopglasset. Det er den første bakterie nogensinde, der er kommet til live efter ophold i forhistorisk is. Bakterien har fået navnet Carnobacterium pleistocenium, fordi den formodes at have levet i den pleistocæne periode, dengang da uldhårede mammuter levede på jorden.

Bogtilbud - 50+ titler i vores netbutik

Bøger om arkæologi, kulturhistorie og naturvidenskab sælges antikvarisk på AAs netbutik. Alle er i god stand, hvis ikke andet er nævnt i beskrivelsen. Bogsiden opdateres løbende med nye titler og tilbud. Bestseller p.t. - som forventet: Jeg ser på Oldsager  

 > se Aktuel Arkæologis bogtilbud

Posted on januar 30, 2005 by Registered CommenterHenrik Dahl | CommentsPost a Comment | References2 References
Page | 1 | 2 | 3 | 4 | Next 10 Entries