Entries in jernalder (20)

Bockstensmannen undersöks på nytt

Bockstensmannens hår tros ha färgats av mossen.

Länsmuseets stolthet och målet för otaliga klassresor till Varbergs fästning, Bockstensmannen, är åter aktuell. Den unge man som på 1300-talet sänktes i en mosse skärskådas nu med hjälp av ny teknik. Nyfikenheten på vem han var och vad hans kvarlevor kan berätta är fortfarande stor.

Læs mere: www.svd.se/dynamiskt/vetenskap/did_10619775.asp

Jernalderkvinde fundet i Taastrup

Kvinden blev fundet ved Højbakkegård i Taastrup.

Opsigtsvækkende fund af kvindelig i Taastrup. Hun menes at have ligget i jorden i 1.600 år.

Liget af en kvinde blev mandag fundet ved Højbakkegård i Taastrup. Kvindens identitet er endnu ukendt, ligesom det stadig er for tidligt at fastslå hendes præcise alder.

Men manden, der fandt den døde kvinde, arkæolog Tom Giersing fra Kroppedal Museum, skyder på, at det er en ældre kvinde.

»Kvinden, vi fandt i går, har formentlig ligget i jorden i 1.600 år. Måske længere, men det vil nærmere undersøgelser vise«, siger Tom Giersing, der gjorde det opsigtsvækkende fund under en arkæologisk prøveundersøgelse af området ved Højbakkegård.

Læs mere: www.jp.dk/indland/artikel:aid=3288174/

Romerske skikke på vestegnen



Frem til den 31. december vises særudstillingen "Den Rige Vestegn" på Museum Kroppedal ved Tåstrup. Udstillingen giver et indblik i de mange meget rige gravfund, der er gjort ved arkæologiske udgravninger fra Københavns Vestegn i perioden omkring 300 e. Kr.

Det var en rig periode for bønderne på Vestegnen på grund af intensiv landbrugsproduktion. Men det var også en urolig tid, med lokalt stridende høvdingeslægter og et stærkt og ekspanderende Romerrige, der pressede sig på fra syd.

Udgravningerne af de meget rige grave viser, at der har været en livlig kontakt til Romerriget. Det har sandsynligvis været høvdingenes ønske at spejle sig i romersk livs- og dødeforståelse, og at vise status - i livet såvel som i døden. Gravfund åbenbarer romerske statusgenstande; guldringe, perlekæder med hundredvis af glas- og ravperler i et væld af farver og faconer, sølvblik- og bronzeperler, romerske guldmønter og romerske drikkeglas med sirlige snoninger.

Læs mere: www.kroppedal.dk/formidling/nyheder.html

Skyd med bue og pil fra jernalderen

Hjemsted Oldtidspark ved Skærbæk afholder i weekenden den 10. og 11. september aktivitetsdage, hvor der vil være mulighed for at prøve at skyde med bue og pil fra jernalderen.

Læs mere om tid og sted på: www.hjemsted.dk/dk/info/aktivitetskalender.htm

Forhistorisk grillfest udgravet i Stege

Kogestensgruberne er op til 2,5 meter i diameter og 1,5 meter dybe. De indeholder i dag kun varmesprængte sten og masser af sod og aske. Og stegen ? Den er forlængst spist

Tidligt i jernalderen, for 2500 år siden tændte mønboerne op i grillen.

Det afslører de 250 kogestensgruber, som arkæologerne fandt, da Sydsjællands Museum først på sommeren gravede ved Nymarksvej i Stege. Tidligere har museet udgravet 350 lignende gruber samme sted.

Nymarksvej er således det hidtil største udgravede felt med kogestensgruber i Danmark.

Glade for grillmad
En kogestensgrube er en jordovn, hvor kødet steger i en tildækket grube fyldt med gloende sten. Det giver en ekstra saftig steg.

- Det har været en ordentlig grillfest, men det er næppe beboerne i de to jernalderhuse, vi har fundet, som alene har efterladt de mange kogestensgruber. I så fald har de været overordentligt begejstrede for grillmad siger arkæolog Kristoffer Buck Pedersen.

Arkæologen tror i stedet, at gruberne er spor efter store tilbagevendende fester.

Læs mere: www.aabne-samlinger.dk/sydsjaellands/

Nye undersøgelser i Nydam Mose

Steve Dopson fra Derpartment of Archeology, Universitety of York i England, kommer med et hold arkæologistuderende og foretager en geofysisk undersøgelse i Nydam Mose i løbet august måned.

Undersøgelserne er en fortsættelse af en prøveundersøgelse sidste år, hvor Steve Dopson prøvede sit udstyr. Undersøgelserne er med metaldetektor og gav meget lovende resultater.

Undersøgelsene er et led i bevaringsundersøgelserne, hvor det er meget vigtigt at stedfæste, hvor der stadig ligger oldsager. Vi forventer at undersøgelserne giver at klart billede af hvor oldsager af metal ligger.

Læs mere: www.nydam.nu/nyheder.asp

Den rige Vestegn - særudstilling på Kroppedal


Udstillingens logo slangehovedringen: Er det slange- eller fuglehoveder? Hvis det er fuglehoveder er det måske Odins ravne Hugin og Munin, der her er portrætteret. Ringen markerer høj status, måske lige under den regionale konge og kendes hovedsaglig fra Sjælland. Ringen tilhørte en blot 15 år gammel mand gravlagt ca. 300 e. Kr. ved Brøndsager.

Frem til den 31. december viser museet Kroppedal ved Tåstrup en arkæologisk særudstilling, der viser glimt af jernaldersamfundet på Vestegnen omkring 300 e.Kr. I udstillingen tages der ud-gangspunkt i fire temaer: Magt og afmagt, Jernalderens børn, Den romerske soldat og Perler og pral. Det er en udstilling, hvor der også fortælles om, hvordan arkæo-logerne og naturvidenskaben i fællesskab finder frem til, hvordan vores forfædre levede, boede og arbejdede for over 1700 år siden på Vestegnen.
Der vil i tilknytning til udstillingen blive udarbejdet undervisningsmateriale, og der vil i løbet af året være forskellige aktiviteter og arrangementer.

Kilde: www.kroppedal.dk

Hesteritualer i yngre jernalder

Frans-Arne Stylegar: Den arabiske forfatteren Ibn Fadlān skriver blant annet følgende om gravritualene hos de nordiske ’rus’ han møtte ved Volga: "Når det gjelder den rike, så samler de sammen formuen hans og deler den i tre deler; en tredjedel går til familien hans, for en tredjedel lager de klær til ham, og for en tredjedel lager de nabīd, som de drikker den dagen trellkvinnen hans dreper seg selv og blir brent sammen med sin herre. (…) Så kom de med en hund, skar den i to halvdeler og kastet den i skipet. Derpå kom de med alle våpnene hans og la dem ved siden av ham. Så tok de to hester og lot dem løpe til de svettet. Derpå hugg de dem i stykker med sverdet og kastet kjøttet av dem i skipet. Likeens kom de med to kuer. Også dem hugg de i stykker og kastet dem i skipet. Så kom de fram med en hane og en høne, drepte dem og kastet dem i det (skipet)” (Ibn Fadlān, § 87-89). I beskrivelsen av hvordan ’rus’ tok ”to hester og lot dem løpe til de ble svette” før de ofret dem, ligger en interessant mulig forbindelse mellom døderitualer og hestekamper – mellom blothester og skeidfoler, om man vil. I denne forbindelsen aner man dessuten et svar på spørsmålet om hvordan de hester som ble ofret i forbindelse med døderitualene i yngre jernalder, ble valgt ut ... Arkeologi i nord

Den rige Vestegn

 

En arkæologisk udstilling, der viser glimt af jernaldersamfundet på Vestegnen omkring 300 e.Kr. I udstillingen tages der udgangspunkt i fire temaer: Magt og afmagt, Jernalderens børn, Den romerske soldat og Perler og pral. Det er en udstilling, hvor der også fortælles om, hvordan arkæologerne og naturvidenskaben i fællesskab finder frem til, hvordan vores forfædre levede, boede og arbejdede for over 1700 år siden på Vestegnen.

Åbner den 1. juni 2005
Slutter den
31. december 2005

Læse mere: www.kroppedal.dk

Ett ovanligt arkeologiskt fynd från den blekingska jorden

BlekingeAnsigtsmaske.jpgBlekinge museum har under 2004 genomfört arkeologiska undersökningar på en rad olika platser inom länet. I samband med en av dessa grävningar påträffades i Hjortsberga socken ett fynd utöver de vanliga. Det framgrävda objektet utgörs av en ca 8 cm hög och 6 cm bred ansiktsmask, gjuten i brons. För första gången på kanske 2000 år har anletsdragen hos en avbildad person eller gudom åter nått dagens ljus…

Exakt vad detta ansikte från det förflutna kan komma att avslöja för oss framöver vet vi inte med säkerhet, men dess betydelse rent arkeologiskt kan knappast underskattas.

Ursprung och innebörd

Med största säkerhet är fyndet ett föremål av kultisk betydelse. Sannolikt är masken en avbildning av en gudom eller person i ledande ställning, tidsmässigt hemmahörande i århundradena omkring Kristi födelse. Ansiktets utformning gör gällande att objektet med största säkerhet kan sammankopplas med det keltiska kulturområdet, från vilket vi känner fynd med liknade drag. Iögonfallande är den omsorgsfullt lagda frisyren, torque-halsringen samt ett ganska stelt, högtidligt ansiktsutryck. Frågan om ansiktsmaskens geografiska ursprung får ännu sägas vara en ganska öppen sådan. Mycket talar för att det geografiska ursprunget står att finna i sydöstra Europa, men det kan ännu inte uteslutas att den kommer från en annan region, eller rent av är tillverkad i Blekinge ... Blekinge Museum
Posted on januar 24, 2005 by Registered CommenterJørgen Holm in | CommentsPost a Comment
Page | 1 | 2 | Next 10 Entries