Entries in vikingetid (38)

Sølvflod og slædefart - vikingernes rejser i øst

Torsdag den 13. oktober, kl. 19.30 præsenterer Kalundborg og Omegns Museum helt ny viden om vikingernes globaliserede verden, når ph.d. og projektforsker Søren Sindbæk fra Moesgård fortæller om vikingernes rejser i øst.

Omkring år 800 begynder eksotiske genstande fra orienten for alvor at optræde i Skandinavien.
Disse fund er traditionelt forklaret med opdagelse af russiske flodruter, og de er set som spor efter lange skibsrejser direkte fra f.eks. Sverige og Danmark til Bagdad og Byzans (nuværende Konstantinobel).

Læs mere: www.kalmus.dk/html/presse.html

KulturNat i Vikingemuseet

I anledning af KulturNatten i Århus fredag 14. oktober holder Moesgård Museum i samarbejde med Nordea åbent i Vikingemuseet. Hele aftenen demonstreres der vikingehåndværk og -håndarbejde. Hver halve time fra kl. 19 til kl. 22.30 er der minirundvisninger i museet med fortællinger om Århus' ældste historie.

Vikingerne under jorden i Vikingemuseet under Nordea på Skt. Clemens Torv i Århus fredag 14. oktober kl. 18.30-23.

Læs mere om arrangementerne: http://moesgaard.hum.au.dk/my.php?page=185&language=0&dw_search_string=&dw_search_offset=

Falken flyver over Bork Vikingehavn

Søndag den 23. oktober mellem kl. 13 og 15 demonstreres der falkejagt ved Frank Skaarup Hansen, Suldrup ved Bork Vikingehavn i samarbejde med Skjern-Egvad Museum.

Læs mere: www.skjern-egvad-museum.dk/

Posted on september 23, 2005 by Registered CommenterAnders Otte Stensager in | CommentsPost a Comment

Nordiske guder på Silkeborg Museum

Lørdag den 1. oktober arrangerer Skjern Egvad Museum en heldagsudflugt til Silkeborg Museum, hvor der fortællæes om de nordiske guder og helte.

Læs hele programmet på: www.skjern-egvad-museum.dk/

Ringe i dialog kommer til Jelling

28 nydesignede og meget forskellige ringe kan ses i formidlingscentret Kongernes Jelling side om side med flere hundrede år gamle fingerringe fra Nationalmuseet. Udstillingen blev frem til april 2005 vist på Nationalmuseet.

Moderne dansk design møder historien:
De moderne ringe er lavet af såvel etablerede som unge guldsmede, smykkekunstnere og
–designere fra hele landet i anledning af Kjøbenhavns Guldsmedelaugs 575 års jubilæum i 2004. Hver guldsmed har været på inspirationsjagt i Nationalmuseets samling af ringe fra årene 1000-1700. I udstillingen Ringe i dialog kan man se smykkerne udstillet parvis – det moderne design over for sin inspirationskilde.

Læs mere: www.natmus.dk/sw21341.asp

Udgravninger i Dagmargade fortsætter

Første etape af omlægningen og kloak-renovereing af Dagmargade i Ribe fra svinget ved Kurveholmen til von Støckens Plads (Catharina Torv undtaget) er afsluttet. I den forbindelse foretog Den antikvariske Samling i Ribe arkæologiske undersøgelser og der fremkom spændende genstande fra vikingetid og middelalder. I august fortsættes i stykket op mod Rådhuset.

Læs mere: www.ribesvikinger.dk/html/frames.html

Fund af sen jernalderbebyggelse fra 7-800 årene

Lige uden for Ribe by på Jernkærvej, undersøger Den antikvariske Samling iløbet af september måned dele af en bebyggelse fra 7-800-årene. Pladsenligger kun ca. 1500 meter fra markedspladsen inde i byen. Der skal udgraves et antal grubehuse, dvs. små delvist nedgravede værkstedshytter, hvor man antagelig især har fremstillet vævet tekstil. Blandt fundene forventer vi også glasperler og hvis vi er heldige et smykke eller to af bronze.

Læs mere: www.ribesvikinger.dk/html/frames.html

Dansk vikingekonge mister sin mor

Den sidste vikingekonge i Danmark, Svend Estridsen, ligger i virkeligheden ikke begravet ved siden af sin mor, som historikere ellers har troet.

Svend Estridsen (1019-1074) var den konge, som bragte Danmark fra Vikingetiden og ind i Middeladeren.

Han blev kaldt Svend den Yngre i sin samtid, døde i 1074 og blev begravet i Roskilde Domkirke. Sven Estridsens mor, Estrid, skulle være begravet ved siden af kongen, som regerede i Danmark fra 1047-1074. Men nye DNA-analyser af de kongelige tænder viser, at kvinden ikke er hans mor, men måske mere sandsynligt er en svigerdatter, skriver Newscientist.com.

Jørgen Dissing fra Retsmedicinsk Institut i København har stået for undersøgelserne, som blev fremlagt på en international retsmedicinsk konference i Hong Kong i sidste uge.

Læs mere: www.jp.dk/indland/artikel:aid=3248534/

Åbningsweekend i Lejre

Nyt museum i Lejre.

I weekenden den 10. og 11. september åbner Lejre for sit nye museum og samtidigt arrangerer museet en rundvisning, hvor man kan se udgravninger af de store vikingehaller og høre om hvordan hallerne så ud i vikingetiden.

Læs mere om programmet på museets hjemmeside: www.lejremuseum.dk/nyheder/aabning.html

Fra vikingernes verden


Søndag den 25. september mellem kl. 10 og 17 stiller vikingegruppen SEAS telte og boder op i museumshaven ved Silkeborg Museum og levendegør vore forfædres levevis med fokus på vikingernes mad, våben og tøj. Aktiviteter for børn og voksne.

Læs mere: www.silkeborgmuseum.dk/

Page | 1 | 2 | 3 | 4 | Next 10 Entries